Fangst og lagring

Thy satser på CO2

Publiceret 09-04-2025

Partner i Klimaalliancen Thy er med i et projekt, der byder ind på en milliardpulje under Energistyrelsen.

Arkivfoto.

Thisted Varmeforsyning –  som er partner i Klimaalliancen Thy - byder sammen med Sønderborg Varme og Carbon Clean ind på energistyrelsens pulje på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. 

Thisted Varmeforsyning var det første danske affaldsforbrændingsanlæg, der installerede og drev CO2-fangst i et pilotprojekt. Nu kan de være blandt de første til at gå i fuld skala.

- Vi har allerede investeret målrettet i grønne teknologier – halmkedler og geotermi – og nu ser vi meget positivt på mulighederne ved CO2- fangst på vores affaldsforbrændingsanlæg. Vi tror på dette projekt og dets klimapotentiale, samtidig med at vi naturligvis vil sikre, at den endelige løsning skaber optimal værdi for vores forbrugere og samfundet, siger Thomas Kristensen, bestyrelsesformand for Thisted Varmeforsyning til ”Dansk Fjernvarme”

CO2-fangst og lagring er en del af Klimaalliancen Thys strategi og udgør et stort potentiale i vores geografi.

Første skridt er at fange CO2'en – næste skridt er at lagre den. Det kan vi potentielt gøre enten i havet ud for Hanstholm eller i særlige vulkanske askelag, som findes i undergrunden her i Thy.

Sådan fungerer CO2-lagring

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om projektet her:

Yderligere info