For at kunne søge som privat lodsejer hos Klimaskovfonden, skal man have minimum 5 ha. Har man mindre arealer er det stadigt muligt at søge tilskud hos SGAV, hvor mindste-arealet er 2 ha.
Det er også et krav, at man har en skovrejsningskonsulent tilknyttet for at man kan søge gennem Klimaskovfonden.
Efterlyser flere arealer
Klimaskovfonden har allerede 250 skovrejsningsprojekter i gang over hele landet, men håber på, at mange flere vil rejse skov i år. Derefter efterlyser de flere ansøgere, der vil gøre skovdrømmen til virkelig med tilskud fra fonden.
- Vi ved, at hver fjerde jordejer går med overvejelser om at plante skov, og jo før man kommer i gang jo bedre. Skov er en langsigtet investering men efter de første fem-ti år er der mulighed for en indtjening og for at bruge CO2-effekten i sit klimaregnskab, siger Poul Erik Lauridsen.
Fonden finansierer skovene gennem klimabidrag fra virksomheder og privatpersoner. Her efterspørges der særligt skov, der udover klimaeffekt også beskytter fremtidens drikkevand og giver en rigere natur. Derfor lyder opfordringen fra direktøren:
- Søg tilskud nu! Har du jorden, så har vi pengene, siger Poul Erik Lauridsen.
Der er frist for at ansøge den 13. maj 2026, og ansøgere får svar 1. juli 2026.
Se mere på www.klimaskovfonden.dk