De kommende år kommer landskabet i Thy til at forandre sig. Vi skal have mere skov. Meget mere skov. Det er en stor beslutning, som kommer til at give helt nye muligheder både for naturen og alle os, der bor her.
Skal fremtidens skove i Thy være
- Et sted med plads til vild natur og biodiversitet?
- Grobund for nye erhvervsmuligheder?
- En ramme om fællesskaber, fritid og friluftsliv?
- En aktiv beskyttelse af vores grundvand
- Eller bare et sted at trække vejret?
Vi vil gerne høre dine idéer, ønsker og visioner for fremtidens skove i Thy.
Og vi vil også gerne give inspiration til, hvordan du selv kan komme i gang.
Dagen byder på inspirationsoplæg, dialog og paneldebat og helt konkrete input og stande med faglig sparring omkring skovrejsning, så vi i fællesskab kan skabe skove med værdi for både mennesker, natur og lokalsamfund.