Formålet med Carbon Capture and Storage eller CCS-lagring er helt overordnet at reducere mængden af CO2 i atmosfæren, og med klimaaftalen fra juni 2020 er det besluttet, at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks Klimapolitiske mål. 

De tre trin

Der er udvikling i gang af flere forskellige metoder til CO2-fangst. Nogle af disse egner sig bedst til etablering sammen med nye produktionsanlæg, mens andre kan tilpasses eksisterende udledningspunkter.

Når det kommer til selve lagringsdelen, er der mange steder i den danske undergrund, som er egnede til deponering af CO2.  

For at deponere CO2, skal det placeres i egnede og velafgrænsede strukturer, som oftest af sandsten og nede mellem 800 og 3.000 meter under jordens overflade.  
Over sandstenen skal der være et forseglende lag af lersten, som sikrer at CO2’en bliver i undergrunden.  

Den flydende CO2 vil udfylde sandstenenes hulrum, mens de tætte lerlag over sandstenslageret sikrer, at CO2’en bliver i lageret. I forbindelse med etablering af lagringsfaciliteter, vil der blive etableret overvågningsprogrammer, så man hurtigt opdager, hvis der slipper CO2 ud. Etablering af CO2-lagring kan ske både på land og til havs.

Fremtidens teknologi

I dag eksisterer der endnu ikke CO2-lagringsfaciliteter i Danmark, men flere lande i Nordvesteuropa arbejder aktivt med etablering af CO2-lagerfaciliteter, herunder Norge, Nederlandene og Storbritannien. Derudover er Energistyrelsen i gang med at udpege områder, der kan bruges til lagring af CO2 herhjemme. 

Et af de områder, der undersøges, er havbunden ud for Hanstholm. Her er der nemlig den helt særlige kombination af geologiske lag, som er vældigt egnet til formålet.